Velkommen til Hasle Camping

Hasle Camping er beliggende i et område med store natur oplevelser lige uden for døren kun et par 100 meter fra byen med havnen og de historiske silderøgerier. I byen finder du forskellige butikker bl.a. Super Brugsen på torvet og Spar købmanden kun 200 meter fra campingpladsen.
Havne bad med udspringsvipper, sauna, børne venlig badestrand og cafeer.
På camping pladsen findes en kiosk med et blandet udvalg af is, øl & vand samt morgenbrød.
Morgenbrød kan bestilles dagen før, så er det pakket og klar til afhentning.
Kiosken indeholder også en stor afdeling med Pizza take away.
Nyd solnedgangen på vores store terrasser i vores nye Café.
1 juni til 31 august er vores Vandland
åben fra kl. 11-20 haslevandland.dk
På Hasle camping er hunde velkommen, men de skal altid være i snor, og må selvfølgelig ikke forstyrre andre gæster.
 
Mellem camping pladsen og røgerierne, ned mod havet, findes et indhegnet område som er beregnet til luftning af hunde.
I højsæsonen har vi en del aktiviteter både for børn og voksne bl.a grillaften om onsdagen hvor vi holder grill fest med live musik.
Vi anretter de lækreste salater, kartoffelsalat, hvidløgsbrød, pizza og pommesfrites til børnene og campingchefen kreere store grill menuer.
Afstand til Rønne 8 km
Afstand til Hammershus 10 km.
Vi glæder os til at se jer.
Hilsen Ulla & Kim

Top